To i en

Begge ben på jorden er intet problem,
omgivet af mennesker, men føler mig alene.
Dem jeg kender, og dem der kender mig,
intet er ændret, men jeg tænker; forglem mig ej.

Musikvideoen kommer i morgen, og jeg glæder mig som et lille barn.
Selvom jeg ved hvad den handler om og hvordan den kommer til at blive, er det mit private jeg, som er spændt.
Når man pludselig er 'to i en' er der meget mere man skal tage hensyn til.
Jeg opfører mig stadig fjollet og gør som jeg plejer, men samtidig med visheden om at der måske er nogen, der vil have et problem med det, fordi jeg laver musik.
Musiks er der ikke så meget at lave lige i øjeblikket, jeg arbejder på nogle tekster, men drengene i Hitmakers, har jo også en masse andet de skal lave, så nu har jeg tid til 'bare' at være 'mig'.
Jeg er jo mig, uanset om jeg er Kristine Juliane, eller bare Kristine.
 - Men omvendt, føler jeg mig ikke som mig.
I dag, skulle jeg have været i radioen i Svendborg, men fordi jeg privat ligger syg, kan jeg ikke komme.
Og omvendt, så skulle jeg privat til fødselsdag, men fordi jeg skal noget professionelt, kan jeg så ikke deltage der.
Det handler om at prioritere. Tid er ikke noget man har, men noget man tager. Og selvom der musisk måske ikke er noget lige nu, så er der en masse privat jeg så skal nå. Og for en måned siden var det lige omvendt.
Umiddelbart burde det hele jo være nemt nok, men det er faktisk ret stressende, at skille arbejde og privaten ad, når man er i den her branche.
Det er meget få jeg faktisk har tid til, og tit og ofte orker jeg ikke så meget, når jeg er hjemme for at slappe af. Men jeg bliver nødt til at være 'på' fordi der er så mange spørgsmål og så mange ting jeg skal nå hele tiden, det jo ikke fordi jeg ikke vil svare folk, men jeg vil også gerne bare være mig, engang i mellem.
Uden dem jeg kender og uden dem der kender mig, bare alene.
Føler mig ikke skizofren, føler bare jeg er 'to i en'.